Regler for udstilling

Januar 1998
Sidst ændret 6 Maj 2017


§ 1 Udstilling:

Udstille kan medlemmer af foreningen, samt de, som bestyrelsen inviterer hertil, hvad enten det drejer sig om enkelte personer eller foreninger. Fuglehandlere henvises til specielle stands, med undtagelser kan gøres, hvis det drejer sig om fugle, som man kan bevidne stammer fra egen samling.


§ 2 Tilmelding:

Tilmelding skal ske på foreningens tilmeldingsblanketter.

Disse skal være tydelig og nøjagtige udfyldt.

Bevidst urigtig udfyldte blanketter gives tab af eventuelle præmiering.

Tilmeldingen er bindende.

For at lette tilmelding, skal ringnummer på tilmeldte kulturfugle, i følgende udstillingsklasser, ikke oplyses fremover:

Figur kanarier

Pigmenterede og upigmenterede kanarier

Zebrafinker

Mågefinker

Risfugle

Undulater og Pragtfinker.

I opdrætsklassen kan vinderfugle, såfremt der er tvivl om ejerforhold, med udstillers tilladelse, udtages til kontrol for årstal og evt. initialer.


§ 3 Betaling:

Betaling sker ved aflevering af fuglene. Der betales for alle tilmeldte fugle.


§ 4 Indlevering:

Fuglene indleveres på udstillingen fredag kl. 18.00 – 20.00. Fuglene skal være på plads senest kl. 21.00


§ 5 Erstatningsnumre:

Erstatningsnumre præmieres ikke. Et erstatningsnummer er når det fremmødte ikke er af samme art eller variant som det tilmeldte.


§ 6 Bure:

Egne standardbure, der ønskes benyttet på udstillingen, skal være rene og i god stand. Udstillingsudvalget har ret og pligt, til at afvise snavsede såvel som uegnede bure.

Egne standardbure må være mærket, men ikke synligt.


§ 7 Voliere:

Til fugle, som ved deres størrelse eller art afviger fra, hvad der normalt udstilles, kan man ikke forvente, at foreningen råder over bure/voliere, og medlemmerne må da selv stille disse bure/ voliere til rådighed.

Udstillede fugle må ikke ved skiltning på burene annonceres til salg.


§ 8 Foder:

Udstilles fugle, som kræver specielt foder, medbringes dette af ejeren, tillige med evt. drikkeglas og foderskåle


§ 9 Bedømmelse:

Andre end dommere samt deres assistenter formenes adgang til lokalerne under bedømmelsen.

Bedømmelsen finder sted lørdag formiddag og ventes afsluttet ved middagstid. Efter bedømmelsen udfærdiger dommeren en rangliste over de præmieværdig fugle. Bestyrelse og udstillingsudvalg forbeholder sig ret til at få et opdræt bevidnet, før præmiering finder sted.


§ 10 Afhentning:

Afhentning af fugle, der er udstillet, må tidligst fjernes fra udstillingen, når der bliver givet tilladelse, dog senest 30 minutter efter den fastsatte lukketid. Kun undtagelsesvis vil der kunne opnås dispensation herfra.


§ 11 Syge fugle:

Syge fugle eller formentlig syge fugle skal fjernes efter henstilling fra udvalget.


§ 12 Ansvar:

De udstillede fugle skal være under stadigt opsyn af kyndige fuglevenner, men det endelige ansvar for tab af dyr rekvisitter, samt skade på samme, bæres af udstilleren. Der kan ikke rejses krav om erstatning over for udvalget, ej heller overfor foreningen.


§13 Udstillings klasser:

Opdrætsklasse:

Eget opdræt siden sidste udstilling.

Kulturfugle skal være med fast godkendt fodring. Der udstilles års og 1 års fugle.

Konditionsklasse:

Indkøbte fugle som har været i udstillerens eje mindst 3 mdr. Kulturfugle uden fodring. Ældre fugle.


§14 Udstillingsgrupper:

Kulturfugle:

(udstilles i opdræt med fast godkendt fodring)

Figur Kanarier

Upigmenteret farve Kanarier

Pigmenteret farve Kanarier

Zebrafinker

Mågefinker

Risfugle
Pragtfinker
Undulater

Stammer (4 ens fugle i farve og køn) kun i opdræt. Øvrige fugle: (fodring ikke nødvendig)

Australske parakitter, Græsparakitter  Nymfeparakitter

Dværg– og Spurvepapegøjer
Parakitter øvrige verdensdele
Papegøjer og Kakaduer
Lorier og Pensel tungede

Siskner, Finker, værlinger

Frugt – og insektædere

Pragtfinker (frøædere)

Tropiske duer

Vagtler


§ 15 Forsøgsordning:

  1. Der er kun konditionsklasse.
  2. Der præmieres som i konditionsklasse dog uden følge præmier.
  3. Forsøgsgrupper kan blive permanente, med opdræts – og konditionsklasse, efter 2 år samt, at der har været 2 autoriserede dommere til at dømme gruppen. Begge deles skal opfyldes.


§ 16 Præmier:

Kun præmieværdige fugle præmieres.

Vandrepokal uddeles i opdrætsgrupper.

Der udleveres erstatnings præmie ved afleveringen af pokalen.

Den kan vindes til ejendom ved at vinde 3 udstillinger i træk eller 5 gange i alt.

Ærespræmieuddeles i konditionsgrupper.

Øvrige vandrepokaler:

Skues bedste opdræt

Højst point bedømt fugl

Årets fugl (Krumnæb)

Årets fugl (Spidsnæb)

Bedste biotop


Øvrige pokaler:

Førstegangs udstiller.

Pokalen kan ikke vindes til ejendom.

Pokalen gives til en som udstiller for først gang.

Pokalen uddeles af udstillingsudvalget i dennes fravær, bestyrelsen.

Er der flere der udstiller, gives den til en som ikke får præmier på udstillingen, får alle præmier, gives den til en, efter udstillingsudvalget skøn.

Pokalen kan uddeles i opdræt eller kondition.

Rosetter og tillægspræmier tildeles efter foreningens økonomi